Behandlinger

Vi kan tilbyde dig alle former for både almindelig og specialiseret tandbehandling.
I forbindelse med alle vores behandlinger tilstræber vi at der tænkes langsigtet. Vi skal værne om dine naturlige tænder – og det kan være nødvendigt at se langt frem, så du får de bedste muligheder for at bevare dine tænder smukke og funktionsdygtige resten af livet.

Få det bedre med at gå til tandlæge

Du er langtfra alene med din tandlægeskræk.
Det ved du sikkert allerede, hvis du har fortalt andre om, hvordan du har det med at gå til tandlægen.

Der er ikke mange der ligefrem elsker at komme til tandlæge. Men sammen kan vi finde en vej til også du kan få gennemført den behandling du har brug for.
Vores erfaring er, at føler du dig godt tilpas og tryg, så går det hele meget bedre. Vi behandler dig som et helt menneske – og ser ikke kun på dine tænder.

 

Test din angst for tandbehandling her

10 Gode Råd
  1. For det første skal du erkende din angst og ikke gemme den af vejen. Det er ikke flovt at være bange. Der er mange, der har det på samme måde som dig.
  2. Vælg en tandlæge, som du har tillid til, og som interesserer sig for behandling af mennesker med angst for tandbehandling. Fortæl, hvorfor du er bange, og hvad du er forstår dine problemer, så skift tandlæge.
  3. Forbered dig til tandlægebesøget ved at indøve afspændingsøvelser, som du også skal bruge under behandlingen. Prøv eventuelt også, om musik kan hjælpe dig. Det kan være speciel musik til afspænding eller bare din egen musik, som du kan lytte til via din telefon eller MP3-afspiller, mens du er hos tandlægen.
  4. Mød altid veludhvilet og afstresset op til behandling. Vælg helst tider om formiddagen, så du ikke skal være nervøs hele dagen. Medbring evt. et familiemedlem eller en god ven, som kan støtte dig under behandlingen. Kom 5-10 minutter før behandlingstidspunktet.
  5. Få regelmæssige konsultationer hos tandlægen, så du kommer ind i en god rytme. Start med hyppige besøg, helst hver tredje måned, og lad så besøgsintervallerne blive længere og længere, alt efter behovet for almindeligt tandeftersyn. Overhold mødetidspunkterne og meld ikke afbud.
  6. Lav en aftale om, hvad behandlingsforløbet skal omfatte, hvor meget det haster, og hvor meget det skal koste.
  7. Bed din tandlæge om at forklare, hvad der skal foregå under behandlingen. Lav en aftale om, at du kan give et signal, fx løfte en hånd i vejret, hvis du ønsker en pause.
  8. Tal med din tandlæge om, hvordan behandlingen kan blive så smertefri som mulig (lokalbedøvelse). Det kan også være en mulighed at få et beroligende middel inden behandlingen.
  9. Du kan bede tandlægen om et håndspejl, så du kan se, hvad der bliver lavet. For nogle mennesker kan det være en hjælp at følge med i behandlingen.
  10. Spørg altid, hvis der er noget i behandlingen, du ikke forstår, eller noget, du vil vide nærmere besked om.
Fakta om angst for tandbehandling
  • Cirka 10 % af Danmarks befolkning lider af odonto­ fobi, og cirka 30 % er nervøse, bange eller har en mild angst for tandbehandling
  • Forekomsten af angst for tandbehandling er dobbelt så stor blandt kvinder som blandt mænd
  • Hver gang man melder afbud til et tandeftersyn eller udebliver fra en behandling, fordi man er bange, bliver ens angstniveau en anelse højere.
  • Tandbehandling står højt på listen over angstfrem­ kaldende oplevelser og overgås kun af højdeskræk
  • Angst for tandbehandling er tit forbundet med en smerteoplevelse, og det er ofte sådan, at jo mere bange man er, jo kraftigere oplever man en smerte – og jo vanskeligere kan det også være for tandlæ­ gen at få en bedøvelse til at virke
  • Når man er bange, kan ens tanker snurre rundt, og man kan få forestillinger om situationer og fænomener, som ikke er virkelige
  • Mistillid til tandlægen og en forestilling om, at man ikke kan blive hjulpet, er udbredt blandt patienter med angst for tandbehandling
  • Jo større kendskab man har til den forestående tandbehandling, jo mindre bange er man, og jo mindre ondt gør det
  • Den hyppigste årsag til angst for tandbehandling er, at man har haft en smertefuld oplevelse ved en tidligere behandling
  • Når man er bange, har man svært ved at forstå og huske informationer og vejledninger